Verdens bedste kanelsnegle |
Вставка
- Опубліковано 6 лют 2025
- Bag verdens bedste kanelsnegle med mig!
Opskriften er uden spor af nødder, men vær dog opmærksom på, at visse typer kanel kan indeholde spor af nødder.
Opskriften giver ca. 18-24 kanelsnegle.
Ingredienser:
50 g gær
800-900 g mel
4 dl mælk
1 tsk kardemomme
1 tsk salt
80 g smør
3 spsk sukker
1/2 dl olie
1 æg (+ 1 æg til pensling)
Fremgangsmåde:
Lun mælken og rør gæret ud i mælken. Kom herefter sukker, olie, æg og kardemomme i blandingen. Rør det meste af melet i dejen og kom salten i også. Når næsten alt melet er rørt i dejen, kan du komme smøren i og rør dejen i 5-8 minutter indtil dejen er lækker og smidig.
Hvis man ikke har en køkkenmaskine hvor dejen kan hæve, skal man blot lade dejen stå tildækket et lunt sted i 30-45 minutter.
Rul dejen ud og smør remoncen ud på dejen.
Remonce:
250 g smør
250 g brun farin
2 spsk kanel
Nu skal dejen rulles til en pølse. Husk at rulle dejen meget stramt, som det ses i videoen, kunne mine kanelsnegle sagtens være rullet strammere og derved også være blevet pænere i udtrykket :-)
Skær kanelsneglene og læg dem på en bageplade, her skal de efterhæve i ca. 30 minutter.
Når sneglene er efterhævet, pensles de med æg og bages i 12-15 minutter i ovnen på 200 grader alm. ovn.
Når sneglene er bagt og er kølet af, kan man komme glasur på sneglene. Glasuren laves af lidt vand og flormelis ;-)
God fornøjelse!