Sådan fuldspartler du en væg | Silvan

Поділитися
Вставка
  • Опубліковано 9 жов 2024
  • For at du kan få en plan væg, skal du fuldspartle den. Du skal sætte 3 dage af til at udføre arbejdet, da du skal gentage processen 2 gange. Derudover er der også tørretiden.
    Materialer og værktøj
    For at fuldspartle væggen skal du bruge følgende materialer og værktøj:
    Rullespartelmasse
    Kost (kort skaft)
    Handsker
    Støvmaske
    Spartelmasse
    Malertape
    Armeringstape
    Sandpapir
    Slibeklods
    Forlængerskaft
    Slibebræt
    Japanspartel
    Bredspartler (stor/lille)
    Malerrulle, langhåret
    Du kan finde spartelmasse her: bit.ly/3M6Ahlq
    Guide
    Du skal følge følgende punkter for at fuldspartle en væg:
    1. Afmonter eventuelle stikkontakter i væggen, før du begynder at spartle.
    2. Sørg for, at der er en god afdækning på gulvet.
    3. Start med at spartle selve samlingerne på gipspladerne. Det skal du gøre ved at putte et god lag spartelmasse på en bredspartel og massere spartlen ind i samlingerne.
    4. Forsegl herefter samlingerne med armeringstape, så der ikke kommer revner. Tryk armeringstapen ind i den våde spartelmasse med spartlen.
    5. Spartl efterfølgende hen over tapen.
    6. Husk at pletspartle huller og revner, som ikke er dækket af tapen.
    7. Lad spartelmassen tørre.
    8. Slib herefter eventuelle ujævnheder af. Børst efter, når du har slebet.
    9. Nu kan du begynde med fuldspartlingen. Du kan bruge en bredspartel eller rullespartel til det. En rullespartel giver et pænere og mere jævnt resultat.
    10. Påfør et godt lag rullespartelmasse på væggen. Skift mellem at påføre det oppefra og ned og nedefra og op. Pas på, at det ikke tørrer undervejs.
    11. Når du har påført rullespartelmassen, glatter du spartelmassen ud med en bredspartel.
    12. Brug bredspartlen til at kontrollere, at spartelkanterne er jævnet, og at der ikke er lufthuller.
    13. Lad spartlen tørre i mindst 1 døgn.
    14. Slib den tørrede spartel med et slibebræt, og børst efter.
    15. Gentag hele processen med fuldspartling og tørretid, så der kommer et ekstra lag spartel.
    16. Efter at have gentaget processen med fuldspartling skal du slibe kanter og hjørner. Du kan bruge en slibeklods til det. Slib omhyggeligt og ikke for meget.
    17. Afslut med at børste væggen fri for støv
    18. Tillykke, nu har du fuldspartlet din væg
    Hvis du gerne vil have en vejledning til opsætning af filt, kan du se det i denne video: • Opsætning af filt - Så...

КОМЕНТАРІ •