Spadeslaget

Поділитися
Вставка
  • Опубліковано 26 сер 2024
  • Efter den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 håbede Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP), at Besættelsesmagten ville overlade styret i Danmark til partiet og dets leder Frits Clausen. I begyndelsen af besættelsen forsøgte DNSAP ved flere lejligheder at vise sin styrke. Et af de alvorligste episoder fandt sted i Haderslev den 8. december 1940. I eftertiden er det kendt som “Spadeslaget”.
    400 medlemmer af DNSAP bevæbnede med spader ville fra deres mødested på Højskolehjemmet marchere gennem Haderslev og demonstrere, at de var stærkere end politiet. Demonstrationen var ulovlig, dels fordi den først blev anmeldt en time før, den fandt sted, og dels fordi demonstranterne bar spader som våben - og ifølge våbenloven måtte demonstranter ikke være bevæbnede.
    Otte lokale politibetjente forsøgte forgæves at stoppe demonstrationerne. Der blev indkaldt et par hundrede betjente fra Jylland og Fyn. Efter voldsomme slagsmål med spader, knipler og tåregas blev en stor del af demonstranterne anholdt. Besættelsesmagten blandede sig ikke.
    Og hvor og hvornår det skete. Hent tidslinjen her.
    Videoen omhandler Spadeslaget i Haderslev.
    Find spændende kildebank om Spadeslaget her: historielab.dk...
    Kildebanken er udarbejdet af Rigsarkivet og revideret af Jens Aage Poulsen, lektor emeritus, HistorieLab, i 2024.

КОМЕНТАРІ •