bananpandekager
Вставка
- Опубліковано 10 лют 2025
- Ærligt, så er jeg ikke så meget til boller fra bageren lørdag morgen.
Jeg elskede det, da jeg var lille, men idag får jeg lidt ondt i maven af det hvide brød, og så har jeg en datter, der altid har elsket, når jeg har lavet pandekager til morgenmad.
Når du laver pandekager, kan du selvfølgelig lave dem på hvedemel og lave de klassiske tynde pandekager. Det er der bare ikke så meget næring og mæthed i, og det er netop dét, jeg synes er sjovt at lege med.
Derfor varierer jeg indholdet i pandekager på et utal af måder, så der kommer flere fibre og mere protein i. Så næringsindholdet i de her pandekager bliver markant anderledes - og så tilsætter jeg gerne nogle krydderier fra det søde køkken til at give masser af lækker smag. Her er der fx både vanilje, kanel og kardemomme i.
Du får opskriften her:
INGREDIENSER
3 stk æg
1 stk banan
1 tsk vaniljesukker evt. vaniljepulver
1 tsk kanel
1 tsk kardemomme
1 knivspids salt
25 g havregryn
1,5 spsk kokosolie
SÅDAN GØR DU
Tag 3 æg i en skål.
Tilsæt banan, krydderierne og salt samt havregryn.
Blend med en stavblender, til der ikke er klumper i dejen.
Opvarm 1 spsk kokosolie på en pande ved middelvarme, og når den er smeltet, hælder du dej på panden, så de får form af en lille pandekage på 6-7 cm i diameter. Der skulle gerne kunne være 5-6 stykker på panden afhængig af, hvor stor en pande du benytter.
Lad dem stege gyldne et par minutter på den ene side, inden du vender dem, og lad dem få et minut eller to på den anden side også.
Tilsæt lidt mere kokosolie, inden næste portion kommer på panden og steg disse på samme måde.
Og så er du allerede klar til at servere de lækreste pandekager!
Velbekomme
Find opskriften (med variationsmuligheder og næringsberegninger) her:
louiserostgaar...
_______________
OM LOUISEROSTGAARD
Jeg er klinisk diætist, psykoterapeut samt pilates- og yogainstruktør, og jeg vil gerne være stedet, hvor krop og sjæl mødes. Jeg hjælper særligt kvinder med meget mere indre og ydre sundhed og balance, så både krop, sjæl og selvværd har det godt.
GRATIS RESSOURCER
Find flere gratis videoopskrifter i playlisten 'Opskrifter' her:
• Opskrifter
Find MANGE flere gratis opskrifter på min hjemmeside:
www.louiserostgaard.dk/opskrifter
her kan du også søge på antiinflammatoriske opskrifter
Endnu mere inspiration? Find min kogebog 'Lidt Lettere - inspiration til sund og nem mad i hverdagen' lige her: louiserostgaar...