Skruefundamenter - V-serien
Вставка
- Опубліковано 11 лют 2025
- V-serien er det professionelle skruefundament til husbyggeri. Det kan være efterfundering og pilotering uden vibrationer.
V-serien bygger man videre på, enten med en hat, en multihat, til stålremsbyggeri, som vi ser her.
Det kan også være, at man sætter en hat på og så støber ovenpå.
Det kan også være, at man lader den stå helt åben og støber ned i skruefundamentet. Man trækker så armeringsjern ud igennem de her M24 huller. Og så støber det hele sammen i et betondæk. Sidste mulighed er, at man bygger en trærem ovenpå, som man bolter ned her eller man sætter franske skruer nedefra.
Hvis vi tager multiflangsen her, med de her klemmer, så fungerer det således, at man sætter alle skruefundamenterne i en række. Så lægger man en HEB-drager på, alt efter hvor meget last der er på byggeriet. Det kan være helt ned fra en HEB100 til en HEB180. Den kan man spænde fast med MTH-klemmer eller andre klemmesystemer. Det fungerer sådan, at når skruefundamenterne er sat på en lang række, og sat i den rigtige højde, så lægger man bjælkerne ud. Så kan man, ved hjælp af de her klemmesystemer, optage de unøjagtigheder der er vandret og få spændt bjælkerne på. Så har man en ordentlig rem, man kan bygge videre på.
Det, man kan bygge videre med, er for eksempel et træbyggeri eller et videre stålbyggeri eller modulløsninger, som man sætter ovenpå. Det er en meget fleksibel løsning, som er tilpasset, så skruefundamentet sådanset kan bygges på en bar mark, hvor man sætter skruefundamenterne i uden at nivellere. Så får man de her bjælker på, og så kan man fortsætte byggeriet. Det er nemt at skille ad igen, hvis det er midlertidigt karakter, eller hvis man gerne vil bygge lidt enkelt.
Det nye ved V-seriens hoveder er, at møtrikken i center ikke er svejst i, men er monteret i et låsesystem bagefter. Møtrikken bliver en lille smule skadet, når den bliver varmet op og svejst på. Det betyder, at man ikke helt kunne gennemføre beregninger på den, som man skal, for at kunne lave et fuldt beregnet stålbyggeri. Derfor han man udviklet denne nye løsning. Nu har man en hel møtrik, der bliver monteret efterfølgende. Så kan man også variere styrken af møtrikken, hvis man vil det.