Små skruefundamenter
Вставка
- Опубліковано 11 лют 2025
- I denne ende af spektret har vi de mindste skruer, som er velegnet til parasoller, telte og tørrestativer. Det er samme princip som med G-skruen, hvor man sætter tørrestativet ned i. Den her leveres med et dæksel, så man kan sætte den i græsplænen og så lukke af, når man skal slå græsset, eller det bliver vinter, og man ikke tørrer tøj ude længere. Der ligger forskellige exsenterringe i, så den passer til de fleste diametre. Inden i har vi en skruestang. Den sætter man igennem her og drejer skruefundamentet ned. Inden man starter, så gælder det samme, som for alle andre skruefundamenter, at man skal slå et styrehul ned igennem jorden. Så ved man, at gevindet kan få fat og dreje sig ned. Når man så har gjort det, så sidder der her en lille split, en lille nøgle, som man klemmer i og spænder tørrestativet, eller stangen man har til sit volleyballstativ, eller lignende.
Så er der det allermindste skruefundament, som erstatter parasolfoden, som vi kender. Den hvide parasolfod, der står rundt omkring, og som vi hælder vand i. Den her har den samme låsemekanisme. Man skruer fundamentet i jorden først. Så sætter man sin parasol i og spænder den fast, så den står fast.
Den er udmærket til det, men faktisk har jeg set, at lystfiskere bruger den endnu mere. Den er nemlig god til at have med i fisketasken eller i cykelkurven. Så kan man nemt tage den med på skovtur, eller man kan tage den med ned til stranden for at sætte den i sandet, og så står den og holder fiskestangen, mens man ligger og tager sig en slapper.