Study Drugs - studerende doper sig til 12-taller

8 % studerende doper sig til 12-taller på uni via et trick, hvor de hacker deres egen hjerne. Ved at tage study drugs op til eksamen (eller til hverdag) præsterer de bedre på fx Aarhus Universitet. Men er det nødvendigt at tage ulovlige stoffer som modafinil og ritalin for at komme igennem studiet?
Se mere dansk doku: • På jagt efter en ident...
Når deadline nærmer sig for at aflevere sin eksamensopgave på universitetsstudiet, og man bliver stresset, drikker studerende meget kaffe og energidrik og undgår at sove pga. presset. Men en voksende gruppe universitetsstuderende i Danmark har fundet et trick til at hacke sin egen hjerne op til eksamen. De doper sig til 12-taller. For dem er pillerne blevet en del af hverdagen på universitetet, og det nærmer sig et doping misbrug for nogle. Ved fx at tage 200 mg ulovligt erhvervet modafinil - ordineret til folk med narkolepsi - falder de ikke i søvn, men fokuserer bedre på at arbejde qua deres dope. Men snyder du systemet eller dig selv?
En undersøgelse fra 2010 viser, at 2 % af 2.000 adspurgte fra landets videregående uddannelser har taget study drugs. En dansk survey-undersøgelse udarbejdet af Djøf i 2018 viser, at 8 % af studerende på uni har taget præstationsfremmende midler. Især på studierne medicin, jura og psykologi på AU ses pillernes udbredelse. De studier kræver høje snit, og her hersker et usundt konkurrencemiljø om altid at få topkarakterer som 12.
Dokumentarist Milan Ganesan undersøger, hvor nemt det er at skaffe medikamenterne på dark web og internettet, hvor hjemmesiderne ikke advarer mod medicinen, men beskriver en superpille. Milan interviewer tre studerende, der tager study drugs for at præstere og koncentrere sig til eksamen på studiet i håb om et 12-tal:
”Danny” frygter for, hvis familie eller fremtidige arbejdsgivere genkender ham - derfor anonym med maske i denne dokumentar. Han tog første gang ritalin til en fest, da han var fuld og fik det tilbudt af en ældre studerende. Danny har taget modafinil i en periode på et år, og for nylig tog han stoffet næsten hver dag i en måned pga. pres i en eksamensopgave. Han er ikke afhængig af de kunstige hjælpemidler og påstår, han godt kan klare sig uden sit medikament, men at han blot fortsætter, fordi han købte 100 piller og stadig har nogle.
Dokumentarens kvindelige studerende ”Emilie” tog receptpligtig medicin for to uger siden til en eksamination. Hun får stress ved bare at tænke over pensum til næste prøve. Via ritalin og lisdexamfetamin (begge medicineres mod ADHD) får hun en effekt af tunnelsyn og bedre fokus, og at hun kan kæmpe sig op på samme niveau som studiets topstuderende. Emilie fik læst 500 siders læsepensum på én dag, men hun har også oplevet bivirkninger, hvor hun slog ud i hele hovedet og var rød i en uge.
”Henrik” har opbygget en afhængighed og tager tilmed modafinil uden for eksamensperioderne, selvom han ikke er narkoleptiker. Han hævder, at kvaliteten af hans liv er mærkbart højere, når han tager stofferne, end når han ikke gør. Han køber mellem 300 og 1000 tabletter af gangen og misbruger modafinil 3-4 gange om ugen, men er ikke på det under dette interview, da han i så fald hellere ville få lyst til at bruge tiden på at læse lektier. Henrik betaler normalt 8 kr. pr. pille, men under corona koster de 12-14 DKK. Han lytter ikke til kroppens begrænsninger og frygter at knække sammen som 40-årig.
Milan laver en voxpop blandt studerende i Universitetsparken på Aarhus Universitet. Op til flere medicinstuderende i rundspørgen i Uniparken kender medstuderende, der har taget præstationsfremmende medikamenter, fordi de er stressede over eksamenspensum i en eksamensperiode.
Overlæge Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatri på Aarhus Universitetshospital i Skejby beskriver, at modafinil og ritalin påvirker dopamin i hjernen. Det skærper vores opmærksomhed. Effekten virker på træthed, reaktionstid, motivation og årvågenhed. Det bliver lettere at læse kedelige tekster, men man bliver ikke klogere eller bedre til at forstå læsestof. Overlægen fortæller, at begge typer medicin kan have fysiske bivirkninger som mavepine, hovedpine, men også psykiske og mentale bivirkninger, hvor man bliver aggressiv, opfarende og irritabel eller endda manisk og deprimeret.
Psykolog og Leder ved Studenterrådgivningen Sanne Kjær forstår, hvis studerende føler sig pressede på uni. Men klarer man sig godt til eksamen, skulle det gerne tilskrives sin arbejdsomhed og faglige kompetencer. Får man en god karakter på baggrund af præparater, får man ikke samme faglige selvtillid i studietiden.
Vi håber, du kan lide dokumentaren Study Drugs. Når du har set vores dok, er der endnu flere dokumentarer og serier klar på vores UA-cam-kanal. Subscribe her: / @tv2stjylland899
TV2 ØSTJYLLAND: Vi skaber samtaler og oplevelser i fællesskab og sikrer public service til de kommende generationer.