Dette er den bedste video jeg nogensinde har set! Efter at jeg har set denne video, er mit liv blevet ændret for det bedre. Jeg har aldrig nogensinde set en video der forklarer om Lambert-Beers lov på en bedre måde, hvilket fuldkommen slog mig om kuld i min stol midt i timen; jeg var besvimet af glæde og ren eufori. Den måde al grafikken er lavet på og absorptionsspektrummerne var stillet op på, ramte virkelig dybt et sted i mit hjerte. Efter denne video kom ind i mit liv, tror jeg aldrig, at jeg nogensinde vil finde noget der matcher dens niveau af dopamin, der blev udløst i min hjerne. I forhold til dette punkt i mit liv, vil jeg aldrig nogensinde finde noget lignende. Alt vil forekomme kedeligt og gråt i forhold til denne lærevideo. Det er dog okay, da jeg er sikker på, at bare det at tænkte tilbage på denne video, vil bringe nok glæde til at jeg kan leve lykkeligt til mine dages ende. Tanken om, at denne video er offentlig tilgængelig online, så jeg kan se den på daglig basis er helt vanvittigt. Jeg giver denne video en solid anmeldelse på: 6,02 ⋅ 10²³🍌 / 10⁻¹⁴🎈
Kære Jonas, jeg var i dag oppe i mundtlig eksamen kemi på B-niveau, og så stort set alle dine videoer inden jeg skulle op. Det har hjulpet uendeligt meget og jeg er så taknemlig for at du har delt din viden med os elever🙏🏼 Jeg trak spektrofotometri og fik 12 og halvdelen af mine noter var baseret på dine videoer. Tusind tak, du er en helt😊
Tusind tak for en rigtig god video! Jeg forstår dog ikke helt, hvorfor vi vælger at bruge absorptionsmaksimum i vores videre målinger. Det var noget med en forskel - men en forskel mellem hvad? Desuden, hvordan er det at ekstinktionskoefficienten bestemmes?
Velbekomme. Vi vælger typisk absoptionsmaksimun i målingerne, fordi hvis man vælger et sted hvor der ikke absorberes meget lys bliver målingerne mere usikre. Det kan forstyres af normal støj på spektrofotometeret. Men i virkeligheden kan man sagtens vælger andre steder end maksimum. Ekstinktionskoefficienten kan man bestemme bestemme hvis man kender koncentrationen og kuvettelængden, og så måler absorbansen. Idealt set med flere målinger så man kan lave en linæer regression.
Man kan sådanset bruge lige det stof man vil til at sætte nulpunktet, så længe det også er det stof man bruger til at opløse det farvestof man vil undersøger. Det mest oplagte er at opløsningsmidlet er farveløst, men egentlig ikke et krav. Pointen er man gerne vil "fjerne" den absorbans som opløsningsmidlet har, så man kun måler på farvestoffet. Andre typiske opløsningsmidler kunne være ethanol, heptan, toluen, ethylacetat, acetone... Det afhænger jo af polariteten af det farvestof man undersøger
@@Gymnasiekemi Hej igen, jeg har en stor problemstilling med denne her formel l=I0*a^L. Det er et forsøg som beskriver ( sammenhængen mellem bredden af kuvetten og intensiteten), ud fra mine tal får jeg en eksponentiel aftagende sammenhæng. Er der så fordi intensiteten falder fordi jo mere lys fx saften absorbere jo mindre lys bliver der transmitteret?- håber du kan hjælpe:))
@@drawingsforlife2249 Det sidste er rigtigt nok. Intensiteten falder fordi mere lyse bliver absorberet når kuvettelængden bliver større. Jeg ved ikke helt med din formel. Det er ikke rigtig en jeg har set før. Men det undre mig at der i den både er absorbans og intensiteter I og I₀. Normalt bruger man kun en af dem, da de jo fortæller noget om det samme.
Det har jeg ikke som sådan noteret. Jeg kigger primært i danske og engelske lærebøger, samt på udvalgte hjemmesider som chem.libretexts og wikipedia som forberedelse til når jeg laver videoer. Men du kan angive videoen her som kilde :)
@@youtubekanal555 Nogle oplagte fordele er at det er nemt at bruge spektrofotometri, ens prøve går bliver ikke brugt og der er ingen kemikalieomkostninger. Begrænsninger, ud over dem jeg nævner i videoen kan være at det stof man kigger efter ikke absorbere lys i det område man kan måle i. Det kunne også være ens prøve indeholdt flere stoffer der absorberede lys eller indeholder gas/ fast stof der interferere med spektrofotometeret. Disse gør det ikke umuligt at bruge spektrofotometri, men kræver at man tager højde for effekterne, hvilket typisk er mere krævende.
@@Gymnasiekemi Tusinde tak! Jeg har et andet spørgsmål også. Jeg har i forbindelse med SRO brugt spektrofotometri til at lave standardkurve og finde ud af hvor meget af en bestemt farvestof der er i en sodavand. Alt det har jeg gjort med hjælp af matematik lineære regression. Mit spørgsmål er så hvorfor det netop er spektrofotometri der er valgt til denne opgave? Jeg har tænkt over det længe men ved ikke hvad jeg skal skrive. Jeg skal inddrage det til mit SRO forsvar. Derudover vil jeg også gerne vide hvilken metode det her med at lave spektrofotometri og standardkurve det er. Udover at det er kvantitativt ved jeg ikke helt hvad det ellers er, fx sådan noget som duduktiv/induktiv. Kan du hjælpe med det? Tusinde tak!
Spektrofotometri er jo meget oplagt at bruge på analyser af farvestoffer fordi de netop absorberer lys. Afhængig af hvilket farvestof man undersøger vil der naturligvis også være andre mulige metoder. Du kan prøve at relatere det til hvilke andre analysemetoder du har arbejdet med i lige præcis din kemiklasse. Spektrofotometri kan både bruges induktivt og deduktivt, men nok mest det sidste. Hvis du har lavet standardkurver har du jo brugt et specifikt farvestof til dette, og dermed lavet den deduktive antagelse at det må være dette farvestof der findes i sodavanden. Du kan evt. se mere om induktiv-deduktiv her på Claus kanal ua-cam.com/video/sXv3aC88lYg/v-deo.html&ab_channel=Undervisningslokalet
Dette er den bedste video jeg nogensinde har set!
Efter at jeg har set denne video, er mit liv blevet ændret for det bedre. Jeg har aldrig nogensinde set en video der forklarer om Lambert-Beers lov på en bedre måde, hvilket fuldkommen slog mig om kuld i min stol midt i timen; jeg var besvimet af glæde og ren eufori. Den måde al grafikken er lavet på og absorptionsspektrummerne var stillet op på, ramte virkelig dybt et sted i mit hjerte. Efter denne video kom ind i mit liv, tror jeg aldrig, at jeg nogensinde vil finde noget der matcher dens niveau af dopamin, der blev udløst i min hjerne. I forhold til dette punkt i mit liv, vil jeg aldrig nogensinde finde noget lignende. Alt vil forekomme kedeligt og gråt i forhold til denne lærevideo. Det er dog okay, da jeg er sikker på, at bare det at tænkte tilbage på denne video, vil bringe nok glæde til at jeg kan leve lykkeligt til mine dages ende. Tanken om, at denne video er offentlig tilgængelig online, så jeg kan se den på daglig basis er helt vanvittigt.
Jeg giver denne video en solid anmeldelse på:
6,02 ⋅ 10²³🍌 / 10⁻¹⁴🎈
Jeg tror aldrig har fået så dybtfølt en review før.
Hvis bare andre har 1% af denne oplevelse er jeg en meget glad mand :D
Kære Jonas, jeg var i dag oppe i mundtlig eksamen kemi på B-niveau, og så stort set alle dine videoer inden jeg skulle op. Det har hjulpet uendeligt meget og jeg er så taknemlig for at du har delt din viden med os elever🙏🏼 Jeg trak spektrofotometri og fik 12 og halvdelen af mine noter var baseret på dine videoer. Tusind tak, du er en helt😊
Jeg bliver meget glad når jeg læser sådan historier. Tak for at dele den og godt gået :)
Er det rigtigt forstået at man bruger "fuld spektrum" versionen af spektrofotometeret til trin 1 og "enkelt bølgelængde" versionen til trin 2 og 3?
Lige præcis
@@Gymnasiekemi nice
Hej,
Jeg forstår ikke rigtig begrænsnings delen? Kan du uddybe det eller komme med andre eksempler? :-) Mvh Maria
Hej Maria
Det vil jeg gerne prøve. Kan du være mere specifik? Altså hvad i delen om begrænsningerne vil du gerne have forklaret mere om?
Tusind tak for en rigtig god video! Jeg forstår dog ikke helt, hvorfor vi vælger at bruge absorptionsmaksimum i vores videre målinger. Det var noget med en forskel - men en forskel mellem hvad?
Desuden, hvordan er det at ekstinktionskoefficienten bestemmes?
Velbekomme.
Vi vælger typisk absoptionsmaksimun i målingerne, fordi hvis man vælger et sted hvor der ikke absorberes meget lys bliver målingerne mere usikre. Det kan forstyres af normal støj på spektrofotometeret. Men i virkeligheden kan man sagtens vælger andre steder end maksimum.
Ekstinktionskoefficienten kan man bestemme bestemme hvis man kender koncentrationen og kuvettelængden, og så måler absorbansen. Idealt set med flere målinger så man kan lave en linæer regression.
kan du forklare kemisk hvorfor bruge vand til at sætte nulpunktet og nogle eksempler på hvilke andre stoffer så jeg kan forstå det bedre?
Man kan sådanset bruge lige det stof man vil til at sætte nulpunktet, så længe det også er det stof man bruger til at opløse det farvestof man vil undersøger. Det mest oplagte er at opløsningsmidlet er farveløst, men egentlig ikke et krav.
Pointen er man gerne vil "fjerne" den absorbans som opløsningsmidlet har, så man kun måler på farvestoffet.
Andre typiske opløsningsmidler kunne være ethanol, heptan, toluen, ethylacetat, acetone... Det afhænger jo af polariteten af det farvestof man undersøger
Fantastisk video, virkelig nemt at forstå!!!! tusinde tak.
Mange tak og velbekomme :)
@@Gymnasiekemi Hej igen, jeg har en stor problemstilling med denne her formel l=I0*a^L. Det er et forsøg som beskriver ( sammenhængen mellem bredden af kuvetten og intensiteten), ud fra mine tal får jeg en eksponentiel aftagende sammenhæng. Er der så fordi intensiteten falder fordi jo mere lys fx saften absorbere jo mindre lys bliver der transmitteret?- håber du kan hjælpe:))
@@drawingsforlife2249 Det sidste er rigtigt nok. Intensiteten falder fordi mere lyse bliver absorberet når kuvettelængden bliver større.
Jeg ved ikke helt med din formel. Det er ikke rigtig en jeg har set før. Men det undre mig at der i den både er absorbans og intensiteter I og I₀. Normalt bruger man kun en af dem, da de jo fortæller noget om det samme.
hvad er en standardkurve?
Det er sådan en som er vist ved 7:05 nr 2. Altså en graf der viser sammenhængen mellem kendte koncentrationer af farvestoffet og absorbansen.
@@Gymnasiekemi Tusind tak, du har virkelig været en stor hjælp.
@@sultan-of-yt5319 Velbekomme
Fed video! Mega lærerig !
Mange tak!
Hej!
Hvilke kilder har du brugt?:)
Det har jeg ikke som sådan noteret.
Jeg kigger primært i danske og engelske lærebøger, samt på udvalgte hjemmesider som chem.libretexts og wikipedia som forberedelse til når jeg laver videoer.
Men du kan angive videoen her som kilde :)
Hej! kan du nævne nu fordele og ulemper ved at anvende spektofotometri?
kan godt se du nævner nogle ulemper, men er der flere? og hvilke fordele er der ved det?
@@youtubekanal555 Nogle oplagte fordele er at det er nemt at bruge spektrofotometri, ens prøve går bliver ikke brugt og der er ingen kemikalieomkostninger.
Begrænsninger, ud over dem jeg nævner i videoen kan være at det stof man kigger efter ikke absorbere lys i det område man kan måle i.
Det kunne også være ens prøve indeholdt flere stoffer der absorberede lys eller indeholder gas/ fast stof der interferere med spektrofotometeret. Disse gør det ikke umuligt at bruge spektrofotometri, men kræver at man tager højde for effekterne, hvilket typisk er mere krævende.
@@Gymnasiekemi Tusinde tak! Jeg har et andet spørgsmål også. Jeg har i forbindelse med SRO brugt spektrofotometri til at lave standardkurve og finde ud af hvor meget af en bestemt farvestof der er i en sodavand. Alt det har jeg gjort med hjælp af matematik lineære regression. Mit spørgsmål er så hvorfor det netop er spektrofotometri der er valgt til denne opgave? Jeg har tænkt over det længe men ved ikke hvad jeg skal skrive. Jeg skal inddrage det til mit SRO forsvar. Derudover vil jeg også gerne vide hvilken metode det her med at lave spektrofotometri og standardkurve det er. Udover at det er kvantitativt ved jeg ikke helt hvad det ellers er, fx sådan noget som duduktiv/induktiv. Kan du hjælpe med det? Tusinde tak!
Spektrofotometri er jo meget oplagt at bruge på analyser af farvestoffer fordi de netop absorberer lys. Afhængig af hvilket farvestof man undersøger vil der naturligvis også være andre mulige metoder. Du kan prøve at relatere det til hvilke andre analysemetoder du har arbejdet med i lige præcis din kemiklasse.
Spektrofotometri kan både bruges induktivt og deduktivt, men nok mest det sidste. Hvis du har lavet standardkurver har du jo brugt et specifikt farvestof til dette, og dermed lavet den deduktive antagelse at det må være dette farvestof der findes i sodavanden. Du kan evt. se mere om induktiv-deduktiv her på Claus kanal ua-cam.com/video/sXv3aC88lYg/v-deo.html&ab_channel=Undervisningslokalet
Lol, perfekt timing med denne video. Jeg skal læse dette stof til i morgen.
Nice!
Når man skal op til kemi A skriftlige snart:
hvorfor skal jeg skrive sro i det her
Mit indtryk er det er meget normalt. En lige til kombi af kemi-mat eller kemi-fys.
Jeg skrev også selv SRO om emnet :)