Rune Selsing og Casper Christensen: Tidens efterspørgsel på tro kalder på mod
Вставка
- Опубліковано 14 жов 2024
- Samtale mellem Rune Selsing, Casper Christensen - og sidst i videoen også med præst i Sønderborg Frikirke May Jeznach Madsen og præst i Viborg Frikirke Johannes Hansen.
1000 tak til jer, der var på podiet i FriKirkeNet. Godt at få sat ord på mangt og meget inden for Tro, Troen på Jesus, Troen på Gud, det, der gør noget i vort liv. Udsendelsen her, er virkelig værd at lytte til, troende som ikke-troende. Så Gud velsigne jer og Glædelig Jul.
Tak!
Ja- at sætte ord på det vi tror på - sammen - “ude” i hverdagen - vores individuelle vandring - det vil jeg gerne have mere af. Kirken og de kristne mere ud blandt andre - række ud - spørg og fortæl 🙏
❤❤❤❤❤❤❤❤❤
Gud velsigne Casper og Rune meget på deres fortsatte vandring med Jesus og alle medmennesker og medkristne. Meget stærk og dyb samtale fyldt med skønne beretninger om personlig udvikling og indre fred og ro og troens væsen. Om den kæmpe styrke og faste klippe, troen på Jesus Kristus er 😊❤️🙏🙏🙏.
Jeg skulle have været med i Dan Dream i en scene, hvor Casper og Frank skulle overfuse mig på en taxatur, men scenen blev droppet på optagedagen. Men fedt at høre Caspers rejse i troen.
Lad os bede for, at Casper må finde sig hjemme i et sundt kirkeligt fællesskab.
Dan dream var mega feed.
Rune Selsings påstand: Fordi jeg oplever kærlighed / er i stand til at elske og blive elsket, må Gud nødvendigvis eksistere. Eller: Eksistensen af kærlighed er betinget af og bevis på Guds eksistens.
Min anke: Er det ikke at instrumentalisere kærligheden? Jeg mener kærligheden har værdi i sig selv. Den får ikke sin værdi i kraft af nogen entitets eksistens. Jeg elsker ikke min kone og børn, fordi Gud eksisterer, eller fordi min kærlighed har til opgave at bevise Guds eksistens eller overbevise mig eller andre om Guds eksistens. Kærligheden er vigtig i sig selv og har sin egen selvfølgelige ret og betydning. Eller: Jeg elsker min kone og børn ubetinget af om Gud eksisterer eller ej. Jeg elsker dem betingelsesløst. "Hvordan" jeg og andre er i stand til at elske kan der siges mange kloge ting om ud fra et evolutionært-psykologisk perspektiv, men på spørgsmålet om "hvorfor", svarer jeg selv: Jeg elsker min kone og børn, punktum. Det har intet med nogen gud at gøre.
Det passer jo heller ikke, at mennesket er dømt til at være ulykkeligt, fordi det blandt andet har mere fokus på individualitet i dag end for 100 år siden. Rune ønsker sig forhåbentlig ikke tilbage til for 1-200 år siden. Eller hvad? Overdrevet fokus på sig selv er naturligvis ikke sundt. Over templet for oraklet i Delfi stod der ikke kun "Kend dig selv" men også "Alt med måde". Mennesket anno 2024 er i stand til både at se værdien i individualitet såvel som i socialitet. Er der nogle der ikke er, eller som dyrker den ene ting i ekstrem grad på den andens bekostning? Ja, desværre. Kan man forbedre forholdet imellem individualitet og forpligtende fællesskaber? Ja, det kan man faktisk godt. Er gud en nødvendighed desangående? Nej, ikke for alle. Man kan spørge sig selv om hvorfor gud er en nødvendighed desangående for en selv, men ikke nødvendigvis for andre.
Afmagts-begrundelser for tro:
1) Rune: Han er/var tilhænger af en for ham uudholdelig skepticisme (man kan til syvende og sidst aldrig begrunde noget som helst filosofisk), og derfor har han behov for at tro på Gud eller tro i det hele taget.
2) Rune: Han siger ikke direkte at han har behov for at tro på en himmelsk far fordi han har levet med en far der ikke var der nok for ham, men hvorfor nævner han det så overhoved, hvis det ikke netop er en af hans personlige begrundelser for at tro på sin himmelske far? Det kan Freud sikkert snakke med om.
3) Casper: Han har levet et overdrevet dekadent liv og har derfor nu behov for at tro på en gud. Er dette ikke et tydeligt eksempel på at religiøsitet og tro bunder i netop dekadencen og at der i troen ligger noget usundt og dekadent? Havesygen, dekadencen, ekstremiteten, jeg-dyrkelsen slog om i religiøsitet, og det afmægtige, dekadente menneske skabte sin gud i sit eget billede. Han udholdt ikke længere det jeg/ego han i så mange år havde givet for megen opmærksomhed og opfandt derfor et overjeg som modsvar dertil: men dyrkelsen af over jeget er jo bare en anden type jeg-dyrkelse, ikke?
Tror man på Gud, skylder man at overveje om disse 3 former for afmagt skal tjene noget som helst argument for eller begrundelse for sin tro på Gud.
Og så lige en sidste ting. Det er også den mest tåkrummende...
Runes påstand om at kirken endnu ikke har behandlet emnet seksualitet er godt nok noget af det mest historieløse jeg længe har hørt. Han har et behov for at åndeliggøre sex. Nuvel, ham om det. Sex må helst ikke have en værdi i sig selv men skal legitimeres af Runes tro på det åndelige. Det er altså at sætte sig selv og sin egen åndelighed op på en piedestal hvor det ikke hører hjemme. Tro du hvad du vil, Rune, og nyd du din "åndelige seksualitet" (eller seksuelle åndelighed?) men det er da ikke et argument for at mennesket som frigjort, seksuelt dannet væsen skal gøre ligeså. At mennesker gør klogt i at være deres ansvar for sig selv og andre bevidst og altid overveje konsekvenserne ved sine handlinger, f.eks. seksuelle handlinger, kan det oplyste menneske der lever under og nyder godt af moderniteten sagtens enes om - men det har intetbmed gud(er) at gøre. Hvis mennesker vil tage deres guder med i soveværelset, så dem om det. Jeg får tværtimod lyst til at sætte Trilles "Øjet"(1970) på - uden at jeg af den grund skal på ø-lejr som Runes forældre havde behov for.
Al kærlighed til de der elsker ❤
Har du ingen venner der kan stoppe dig😳
Hvem spørg du? Har du ikke?