Brandon LaBelle - The Freedom Room
Вставка
- Опубліковано 6 січ 2025
- Brandon LaBelles kunstneriske arbejde udforsker spørgsmål om det sociale og kulturelle liv ved hjælp af lyd, performance, tekst og stedsspecifikke konstruktioner. Dette resulterer i projekter, som skaber interventioner i det offentlige rum, for eksempel i form af en politisk aktion eller gennem kunstprojekter, der udmønter sig i socialt arbejde. Værkerne forholder sig ofte direkte til andre mennesker, som velvidende eller ej bliver en del af værket. Under Struer Tracks inviterede Brandon LaBelle unge fra Struer på ’club’ i den gamle industrielle silo på havnen. Sammen lavede de kunstprojektet The Freedom Room, der undersøgte clubs som zoner for sociale eksperimenter og forandring. Rummet fungerede på forskellige måder: som en installation med video- og lydværker, som et øvelokale hvor musikere hang ud og jammede, og som en club, der var åben på bestemte aftener med live bands.
Værk: The Freedom Room
Kunstner: Brandon LaBelle
Film: Mikkel Kaldal
Kunstnerisk produktion: Råderum
År: 2021