Vender aldrig hjem

”Åh nej, er han blevet bims? Har han PTSD?”
Sådan reagerer pårørende, og Caspar forklarer, at det handler om rester af energien fra fronten.
Mange hjemvendte har svært ved at tale med sine nærmeste om de oplevelser, de har haft. Caspar mener, at der også er en forkert opfattelse af den særlige energi, der er hos en, når man kommer hjem. ”Den rastløshed er meget svær for de pårørende at håndtere. De fleste pårørende begynder at tænke: “Åh nej, er han blevet bims? Har han PTSD? Hvorfor insisterer han på at sidde med ryggen mod væggen på en restaurant?” Og det gør jeg stadigvæk og kan også ryge ned på jorden, hvis der kommer et højt og pludseligt brag,” smiler Caspar og indrømmer, at han på den måde aldrig vender helt hjem.
Han føler i starten af og til, at tingene er ved at stige ham over hovedet, men han undlader at søge hjælp. I sidste ende fordi han ville være en dårlig kammerat, tænker han. ”Der var perioder, hvor jeg ikke havde det særlig godt, da jeg kom hjem fra Afghanistan. Jeg var meget aggressiv, og jeg vidste ikke helt, om jeg ville belemre psykologerne med mine problemer. For det var ingenting i forhold til, hvad andre kunne have problemer med.”
Copyright© Udsendt Af Danmark
www.udsendtafd...
#udsendtafdanmark #gennemildogvand #NATO #Afghanistan #Hæren