Super god video. Jeg sidder som studerne bygningskonstruktør, og det første jeg tænkte på var faktisk. Er der nogle store ændringere i forhold til den Energirammeberegningen, da det er "PAP" frem for en ventileret dampspærre MVH Daniel
Kigger på et sommerhus hvor tømmeren har efter isoleret og lavet beklædning uden på den eksisterende beklædning - er det et problem eller har vi netop forklaringen her?
Da materialerne indvendigt i konstruktionen kun kan afgive en hvis mængde vand og damp. Der kan altså kun afgives en hvis mængde damp. Fx hvis det har regnet på et stykke træ udendørs, er det ok så længde det bringes indenfor og tørrer. derimod lader man træet ligge udendørs når det aldrig at blive tørt fordi den modtager x liter vand og afgiver y liter vand. Dampbremse har samme formål at undgå mere damp end det kan afgive. træ må godt blive vådt, så længe det kan få lov at tørrer.
@@andersgertz6213 Men den vandrende fugt vil jo møde et punkt i konstruktionen hvor det køles nok til at det kondensere, hvis den vandre. Så vil træet rådne.
Forhåbentligt ingen steder! Fuldstændig hjernedød kontruktion, SPECIELT i en trækonstruktion! Hvad kendetegner træ? Det udvider sig og trækker sig i forhold til luftfugtigheden! Sæt en træskeletkonstruktion, f.eks. en skillevæg op i relativ høj luftfugtighedsklima, som især kendetegner indeklimaet under nybygning. Plad så kun en side af træskeletvæggen, og lad den står weekenden over. Sæt nu en loddestok op ad væggen, alt efter hvor store udsving der har været henover weekenden i luftfugtighed, vil man kunne se hvor rundskæv væggen er blevet. Hvad sker der? Jo man binder træfibrene i længderetning på den ene side, men ikke på den anden side. Dvs. at stolpelængden forbliver ens på pladeside, men vil enten forkortes eller forlænges på den åbne side beroende på om luftfugtigheden falder eller vokser. Forestiller man sig papir hæftet på den åbne side, så vil papiret strækkes til det rives over over, og den proces går kun hurtigere ved fugtigt papir. Nu menneskekroppen bruges til at eksemplificere hvad der sker, så er dette hva sker! Tag en islandsk/færøsk sweater på. Den indeholder mestensdel stillestående luft, lige præcis som det er gældende for isolering. Kroppen vil inden længe producere overskudsvarme, som er højere en stuetemperaturen. På grund af de isolerende egenskaber som sweateren har, så bliver man inden længe nødt til at tage sweateren af, fordi man begynder at svede. Hvis man så går ud, og der er vind ude vil man opdage at sweateren pludselig ikke føles så varm længere, og det er fordi der ingen vindspærre er. Tag så en windbreaker(vindjakke på), og pludselig bliver det igen utåleligt varmt, specielt hvis man bevæger sig meget. Vindjakken har typisk øverst på ryggen samt omkring armhuler en ventillap man kan åbne og herefter opnår man en behagelig kropstemperatur.. Bemærk at hvis man ikke åbner ventillapperne, så begynder man at svede, og hvis man begynder at svede bliver sweateren våd. Den stillestående luft i sweateren erstattes nu af vædske og isoleringsevnen forringes tilsvarende. Det føler kroppen som kulde. Hvad er det der sker, og hvordan kan det sammenlignes med en huskonstruktion. Windbreakeren er vindspærren. Sweateren er isoleringen i ydervæg. Ventillapperne er ventilationsanlæg i huset, og damspærren er i bund og grund vores egen hud. Det er ikke en ønskelig effekt at kroppen afleder for meget sved iført en sweater og windbreaker, fordi at det forringer isolationsevnen markant. Opnår man derimod præcis den varme som er behagelig, så undgår man svedophobning i sweateren, og skulle der komme en smule så ventileres det væk af ventilklapperne. I en ydervægskonstruktion er det vigtigt i første ombæring at forhindre så megen fugt som overhovedet jordisk muligt at trænge ud i konstruktionen, men selv med en diffusionslukket dampspærre(plastik) kan det aldrig 100% lade sig gøre. Dog er dampspærresystemer i dag så effektive at vi kommer tæt på. Det der til trods siver ud i konstruktion skal øjeblikkeligt suges ud af konstruktion, og det opnås ved en diffusionsåben vinspærre(åndbar) i samspil med et ventileret hulrum mellem klimaskærm(udvending beklædning) og vindspærre. Ved sug og træk sikres en sådan ventilering bedst med minimum 22 mm hulrum og åben spalte mod tag og ned mod kældervæg. Derved benyttes mekaninskt træk til at bortventilere fugten. Det samme princip gør sig gældende i en tagkonstruktion, hvor man holder en 50 mm ventileringsspalte over tagisoleringen. I tilfælde af, at der ikke er tilrækkeligt mekaniskt træk i tagkonstruktionen tilføjes taghætter for at øge det mekaninske træk. Men papir som damspærre er det rene nonsens!!
Fornuftig snak. 👍🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Super god video. Jeg sidder som studerne bygningskonstruktør, og det første jeg tænkte på var faktisk. Er der nogle store ændringere i forhold til den Energirammeberegningen, da det er "PAP" frem for en ventileret dampspærre MVH Daniel
Kan det også bruges i forbindelse med tage af tagpap? - der kan det vel være problematisk at fugten ikke kan trænge igennem pappet?
Kigger på et sommerhus hvor tømmeren har efter isoleret og lavet beklædning uden på den eksisterende beklædning - er det et problem eller har vi netop forklaringen her?
Hvis det skal ånde, hvorfor så overhovedet have en dampbremse?
Da materialerne indvendigt i konstruktionen kun kan afgive en hvis mængde vand og damp. Der kan altså kun afgives en hvis mængde damp. Fx hvis det har regnet på et stykke træ udendørs, er det ok så længde det bringes indenfor og tørrer. derimod lader man træet ligge udendørs når det aldrig at blive tørt fordi den modtager x liter vand og afgiver y liter vand. Dampbremse har samme formål at undgå mere damp end det kan afgive. træ må godt blive vådt, så længe det kan få lov at tørrer.
@@andersgertz6213 Men den vandrende fugt vil jo møde et punkt i konstruktionen hvor det køles nok til at det kondensere, hvis den vandre. Så vil træet rådne.
@@andersgertz6213 copy paster lige til gf2 projekt. Tak ven
hvor kan man køb det papir dampspærre ?
google öko natur dampfbremse
Forhåbentligt ingen steder! Fuldstændig hjernedød kontruktion, SPECIELT i en trækonstruktion! Hvad kendetegner træ? Det udvider sig og trækker sig i forhold til luftfugtigheden! Sæt en træskeletkonstruktion, f.eks. en skillevæg op i relativ høj luftfugtighedsklima, som især kendetegner indeklimaet under nybygning. Plad så kun en side af træskeletvæggen, og lad den står weekenden over. Sæt nu en loddestok op ad væggen, alt efter hvor store udsving der har været henover weekenden i luftfugtighed, vil man kunne se hvor rundskæv væggen er blevet. Hvad sker der? Jo man binder træfibrene i længderetning på den ene side, men ikke på den anden side. Dvs. at stolpelængden forbliver ens på pladeside, men vil enten forkortes eller forlænges på den åbne side beroende på om luftfugtigheden falder eller vokser. Forestiller man sig papir hæftet på den åbne side, så vil papiret strækkes til det rives over over, og den proces går kun hurtigere ved fugtigt papir.
Nu menneskekroppen bruges til at eksemplificere hvad der sker, så er dette hva sker! Tag en islandsk/færøsk sweater på. Den indeholder mestensdel stillestående luft, lige præcis som det er gældende for isolering. Kroppen vil inden længe producere overskudsvarme, som er højere en stuetemperaturen. På grund af de isolerende egenskaber som sweateren har, så bliver man inden længe nødt til at tage sweateren af, fordi man begynder at svede. Hvis man så går ud, og der er vind ude vil man opdage at sweateren pludselig ikke føles så varm længere, og det er fordi der ingen vindspærre er. Tag så en windbreaker(vindjakke på), og pludselig bliver det igen utåleligt varmt, specielt hvis man bevæger sig meget. Vindjakken har typisk øverst på ryggen samt omkring armhuler en ventillap man kan åbne og herefter opnår man en behagelig kropstemperatur.. Bemærk at hvis man ikke åbner ventillapperne, så begynder man at svede, og hvis man begynder at svede bliver sweateren våd. Den stillestående luft i sweateren erstattes nu af vædske og isoleringsevnen forringes tilsvarende. Det føler kroppen som kulde.
Hvad er det der sker, og hvordan kan det sammenlignes med en huskonstruktion. Windbreakeren er vindspærren. Sweateren er isoleringen i ydervæg. Ventillapperne er ventilationsanlæg i huset, og damspærren er i bund og grund vores egen hud. Det er ikke en ønskelig effekt at kroppen afleder for meget sved iført en sweater og windbreaker, fordi at det forringer isolationsevnen markant. Opnår man derimod præcis den varme som er behagelig, så undgår man svedophobning i sweateren, og skulle der komme en smule så ventileres det væk af ventilklapperne. I en ydervægskonstruktion er det vigtigt i første ombæring at forhindre så megen fugt som overhovedet jordisk muligt at trænge ud i konstruktionen, men selv med en diffusionslukket dampspærre(plastik) kan det aldrig 100% lade sig gøre. Dog er dampspærresystemer i dag så effektive at vi kommer tæt på. Det der til trods siver ud i konstruktion skal øjeblikkeligt suges ud af konstruktion, og det opnås ved en diffusionsåben vinspærre(åndbar) i samspil med et ventileret hulrum mellem klimaskærm(udvending beklædning) og vindspærre. Ved sug og træk sikres en sådan ventilering bedst med minimum 22 mm hulrum og åben spalte mod tag og ned mod kældervæg. Derved benyttes mekaninskt træk til at bortventilere fugten. Det samme princip gør sig gældende i en tagkonstruktion, hvor man holder en 50 mm ventileringsspalte over tagisoleringen. I tilfælde af, at der ikke er tilrækkeligt mekaniskt træk i tagkonstruktionen tilføjes taghætter for at øge det mekaninske træk.
Men papir som damspærre er det rene nonsens!!
👍
hvornår ligger du mere op på din youtube ??
@@hollohd3180 Heysa. Inden denne uge er omme !;-)
Glæder mig sku