Det er en god grund til at Wolt er den foretrækkende platform for cykelbud. De betaler bedre end andre tjenester, især hvis du effektiv. Derudover har de også mere brugervenlige systemer. Så nej, Wolt løber ikke om hjørner med nogle 😃
jeg sparker også lige in kommentar ind. Kører man på deltid lidt her og der når man har tid kan det ikke sammenlignes. flexibiliteten er jo det der gør det attraktivs for sådan nogen som mig der studerer og arbejder ved siden af allerede. så kan man selv tjene de ekstra penge man kan/vil når tiden er der til det, og ikke slavisk sidder fast med arbejdsdage som giver en nul frihed.
Jeg har været inde og læse lidt på analysen, og må spørge. Den danske model går jo ud på at man skal have en dialog mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Så at arbejderen kan have gode arbejdsforhold og kompenseres for det arbejde som laves. Det som jeg oplever analysen tager udgangspunkt i, er den meget store sikkerhed i indkomst vedligeholde ved sygdom, barsel, ferie og lignende. Ved et arbejde som wolt bud oplever jeg ikke at denne sikkerhed, og disse faktorer har så stor en rolle som hvis man fx have et arbejde på en almen arbejdsplads, og skulle betale for 30 års lån, børn og andre meget faste udgifter. Men hvis den sikkerhed for nogen mennesker ikke er så høj. Men interessen for at kunne blive betalt 174 kr i timen brutto er høj. Kunne man så ikke lave den danske model så kompensationen ikke skal foregå via barsel, feriepenge, løn under sygdom og lignende, men hellere skal gå ud på at arbejdstager får en større del af de penge som Wolt tjener på platformen. For mange af dem jeg kender som Wolt bud bruges det som et job for at betale for de variable udgifter, og der er sikkerheden i at man kan vælge tider, og mængden af tid en stor fordel frem for de 8 timer om ugen på 2x4 timer et bestemt sted, til en bestemt løn og lignende. Så jeg spørger som sådan om den danske model ikke sagtens kan laves så platformsøkonomier i højere grad kan integreres frem for at skulle reguleres. For i nogen situationer har det sine fordele, hvor det i andre selvfølgelig har sine ulemper. Men der må vel så også være ulemper i den nuværende, ikke kun for arbejdsgiver, men bestemt også arbejdstager.
Det er en god grund til at Wolt er den foretrækkende platform for cykelbud. De betaler bedre end andre tjenester, især hvis du effektiv. Derudover har de også mere brugervenlige systemer. Så nej, Wolt løber ikke om hjørner med nogle 😃
jeg sparker også lige in kommentar ind. Kører man på deltid lidt her og der når man har tid kan det ikke sammenlignes. flexibiliteten er jo det der gør det attraktivs for sådan nogen som mig der studerer og arbejder ved siden af allerede. så kan man selv tjene de ekstra penge man kan/vil når tiden er der til det, og ikke slavisk sidder fast med arbejdsdage som giver en nul frihed.
Jeg har været inde og læse lidt på analysen, og må spørge.
Den danske model går jo ud på at man skal have en dialog mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Så at arbejderen kan have gode arbejdsforhold og kompenseres for det arbejde som laves. Det som jeg oplever analysen tager udgangspunkt i, er den meget store sikkerhed i indkomst vedligeholde ved sygdom, barsel, ferie og lignende. Ved et arbejde som wolt bud oplever jeg ikke at denne sikkerhed, og disse faktorer har så stor en rolle som hvis man fx have et arbejde på en almen arbejdsplads, og skulle betale for 30 års lån, børn og andre meget faste udgifter.
Men hvis den sikkerhed for nogen mennesker ikke er så høj. Men interessen for at kunne blive betalt 174 kr i timen brutto er høj. Kunne man så ikke lave den danske model så kompensationen ikke skal foregå via barsel, feriepenge, løn under sygdom og lignende, men hellere skal gå ud på at arbejdstager får en større del af de penge som Wolt tjener på platformen. For mange af dem jeg kender som Wolt bud bruges det som et job for at betale for de variable udgifter, og der er sikkerheden i at man kan vælge tider, og mængden af tid en stor fordel frem for de 8 timer om ugen på 2x4 timer et bestemt sted, til en bestemt løn og lignende.
Så jeg spørger som sådan om den danske model ikke sagtens kan laves så platformsøkonomier i højere grad kan integreres frem for at skulle reguleres. For i nogen situationer har det sine fordele, hvor det i andre selvfølgelig har sine ulemper. Men der må vel så også være ulemper i den nuværende, ikke kun for arbejdsgiver, men bestemt også arbejdstager.