Iltsvind i Det Sydfynske Øhav
Вставка
- Опубліковано 19 гру 2024
- Danmark er et landbrugsland. Det kan man se, når man kigger ud over markerne i hele landet. Men man kan også se det, når man dykker ned under vandoverfladen i de indre danske farvande. I september 2022 sejlede Greenpeace dykkere rundt i Det Sydfynske Øhav for at undersøge, hvad iltsvind betyder for havbunden, og hvilke konsekvenser det har for livet i havet.
Iltsvind opstår, når der udvaskes gødning og næringsstoffer fra markerne til vandløb og senere havmiljøet. Når der er for meget næring i vandet vil voldsomme mængder af bl.a. grønalger blomstre op. Når de dør, falder de til havbunden, hvor de bruger ilten under nedbrydning. Der opstår et tykt lag mudder på havbunden, og oven på det lægger sig et lag af svovlbakterier, der kaldes liglagen.
Når ilten forsvinder, har det betydning for bunddyrene og planterne, der dør. Og hvis fiskene ikke når at flygte, er iltsvind skyld i fiskedød.
Den største årsag til iltsvind i de indre danske farvande stammer fra landbrugets kvælstofudledning. Gødning fra dansk landbrug giver forurening af kvælstof, og landbruget er ansvarlig for 70 procent af kvælstofudledningen til havet.
Medvirkende:
Arendse Marie Gulløv landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace
Jacob Pedersen, dykker og frivillig i Greenpeace
Nicolai Ilcus, undervandsjæger og indehaver vandsportsfirmaet Nicus Nature
Forfærdelig og trist
Sørgeligt 😢
Åhhh neeeej
Det er trist. Husk at stemme for en anden politik
Greenpeace er på gale veje og følger ikke med i hvad der sker rundt omkring i verden. Havbiologen Stiig Markager, hviler Greenpeace ofte sine konklusioner på.
Jeg vil nedenstående berette fra et foredrag i Vordingborg med Markager for ca. 14 dage siden
Danmarks Naturfredningsforening afholdt et foredrag den 5. oktober 2022 i Vordingborg med marinebiolog Stiig Markager.
Har man kun en hammer i værktøjskassen, ligner alle problemer et søm. På samme måde bruger Markager kvælstofbegrænsning som problemløser for vandmiljøet.
Naturen forsøger at opretholde nogle balancer. Overalt i verdenshavene uden menneskelig påvirkning vil forholdet mellem kvælstof og fosfor, N og P, være 7:1, da evolutionen er nået frem til, at det er det ideelle for en sund og proteinrig algevækst.
I over 3 år har undertegnede haft adgang til maskinrummet i miljøstyrelsen og konstatere følgende:
Dansk miljøpolitik tilstræber på alle måder at forhindre det ideelle forhold og algevækst generelt.
En enkel forårsmåned kan der være overskud af kvælstof, men alle de øvrige måneder er fosfor dominerende. Myndighederne er glade, da kvælstof er i underskud og som Markager viste - i et laboratorieforsøg - vil glasset der får tilført kvælstof vise en kraftig grøn algevækst. Derfor er kvælstof bandlyst.
Ved underskud af kvælstof vil der ske en opblomstring af blågrønalger der fikserer atmosfærens kvælstof i vores farvande med lavt saltindhold. Disse blågrønalger kan specielt for skaldyr være giftige. Øvrige alger er mindre appetitlige for zooplankton og den videre fødekæde. Derfor ender disse giftige og proteinfattige alger på havets bund med iltsvind mv. til følge.
Markagers hund der havde tisset på hans græsplæne med fine mørkegrønne græstotter til følge var illustration på, at det visne græs udenfor totterne var bedre for vandmiljøet.
Min konklusion. Vær glad for al den nitratkvælstof, der kommer ud af landmandens drænrør og hav i stedet fokus på fosfor og spildevand, hvis et bedre fiskeri og vandmiljø er målet.
Naturfredningsforeningen kvitterede afslutningsvis med, at foredraget var folkeoplysning på et meget højt niveau!
En meget tankevækkende udmelding og afsløring af mediestøttens fallit der netop begrundes med at højne folkeoplysningen. Den danske journaliststand specielt i de store landsdækkende dagblade og DR har svigtet ved ikke at udfordre løgnen om kvælstofs skadelige rolle i naturens kredsløb. De befolkningsgrupper der lever med og af naturen - landmænd og fiskere - har i en menneskealder været overkontrolleret og udskammet på et falsk grundlag.
Trist.!