Fiskeriets Hus, Hvide Sande
Вставка
- Опубліковано 3 гру 2022
- I Fiskeriets Hus i Hvide Sande kan du få historien om byens tilbliven og det vigtige fiskeri. Her er der udstillinger om både det gamle og det nye fiskeri, bl.a. ålefiskeriet. Du lærer også om afvandingsslusen og dens vigtige funktion.
Her er også akvarier, hvor du kan opleve både saltvands- og ferskvandsfisk. Saltvandsakvarierne viser de forskellige miljøer, som fiskene i Nordsøen og Vesterhavet lever i. Du kan f.eks. opleve flere arter af fladfisk og hajer, havkat, blæksprutter og en masse andre dyr, f.eks. søanemoner og søstjerner. Nogle af akvarierne viser bl.a. livet omkring vrag, og så er her også et rørebassin hvor du kan komme helt tæt på nogle af dyrene.
Ferskvandsakvariet viser nogle af de arter, der holder til i Ringkøbing Fjord. Her fortælles om de lokale fiskearter, bl.a. helten, som kun findes få steder i Danmark, og som trives bedst her i fjorden. Du kan også komme med på guidede ture i sommerperioden, hvor du oplever nogle af Hvide Sandes vartegn og lærer om fiskerbyens historie.
Se mere på www.blaaoplevelser.dk