Stråsø Naturnationalpark

Поділитися
Вставка
  • Опубліковано 5 тра 2021
  • Der er udpeget 3 nye såkaldte naturnationalparker i Danmark. En af dem kender vi her på Naturfilm.info særdeles godt.
    Det er Stråsø i Midt - og Vestjylland.
    Stråsø ligger på landets største bakkeø - Skovbjerg Bakkeø. Bakkeøer er, bortset fra Bornholms grundfjeld, det ældste landskab der findes i Danmark.
    Bakkeøerne blev dannet af de store gletsjere i forrige istid - Saale istiden, der begyndte for omkring 386.000 år siden. Saale istiden sluttede for omkring 128.000 år siden.
    Stråsø naturnationalpark er et flot varieret landskab med å dale, skove, tørt græsland og nogle af landets største indlandsheder som Nørre - og Sønder Vosborg heder og Vind hede.
    De nye naturnationalparker skal friholdes fra skovdrift og landbrug og bliver derved til urørt skov. Derved sikre man store sammenhængende områder med vildere natur. Det bliver spændende at følge udviklingen i Stråsø.
    Naturnationalparker - en Pleonasme i dansk natur?
    Rent faktisk har vi i forvejen 5 nationalparker i Danmark, men ingen af dem lever op til de internationale definitioner og standarder for nationalparker.
    Der er således ikke nogen yderlig naturbeskyttelse og fredning af naturen i nationalparkerne end der er i områderne uden for. Der kan f.eks. både være skovdrift og landbrug i de danske nationalparkerne. De 5 nationalparker kan derfor ikke regnes som traditionelle nationalparker ud fra internationale standarder.
    Nogle biologer og førende forskere inden for biodiversitet kalder ligefrem de nuværende nationalparker en skændsel, når man sammenligner med de danske nationalparker med nationalparker andre steder i verden.
    En pleonasme er en ordforbindelse, hvor et eller flere ord er logisk overflødige. Der hvor man bruger ord som dobbeltkonfekt som f.eks. ”bakke baglæns” - hvem har hørt om at man kan bakke forlæns?
    Andre eksempler på pleonasmer:
    Han går tit og ofte.
    Åbne op.
    En rund cirkel.
    En gratis gave.
    En norsk nordman fra Norge.
    Jeg så det med mine egne øjne
    Men trods begrebsforvirringen, rod og nye ordsammensætninger der åbenbart skal til for at lave reel naturbeskyttelse, glædes vi her på Naturfilm.info over, at der nu gøres et stort og vigtigt tiltag for at beskytte den trængte danske natur.
    Derfor siger vi velkommen til de nye naturnationalparker og glæder os til at følge udviklingen i dem - især her i vores egen baghave Stråsø.

КОМЕНТАРІ •