Відео

Tak for kommentaren. 😊

It's a honey bee emerging from the cell, that's all 🐝

Selv tak for din kommentar. 😊

Tak, jeg er glad for at du synes om den.😃

Tak for din kommentar, det varmer mit hjerte. Jeg forsøger at få lavet lidt flere i denne sæson.

Tak for din kommentar. Der er jo ingen grund til at skjule noget, alle biavlere kommer ud for det på et tidspunkt. 🐝🐝

Tak for kommentaren Det sker for mange, og er heller ikke første gang for mig 😉 Derfor syntes jeg også at videoen her skulle på, selvom det var lidt pinligt.

Selv tak, og tak for kommentaren 🐝🐝😊

I dette tilfælde er det anvendt fordi jeg ikke havde nok der passede til LS. Men nej, det er ikke noget problem om sommeren. Når jeg slår to familier sammen i foråret, lægger jeg ofte en kile ind imellem kasserne, så den øverste familie får sin egen flyvespalte. Det er ikke et problem, når der er mange bier.

Tak Johannes Det er let at forfalde til at lave instruktionsvideoer, jeg har vist også lavet et par stykker. 😳 Jeg forsøger, at holde mig til at fortælle hvordan jeg gør. Eller lidt fra de erfaringer jeg har gjort i de 20 år med bierne.

@@Naturhonning How to er udemærket, det kan vi alle få brug for ind imellem, det er bare mere hyggeligt når personligheden også kommer frem, tanker, overvejelser, glæde, ærgrelser osv. ved de uforudsete hændelser der også høre med til biavlen :)

Jeg tænker at det er netop energi bierne har behov for. Det er derfor jeg bruger sukkerknald om vinteren. Som jeg nævner, så bliver foderdej lynhurtigt koldt, og så tager bierne det slet ikke. Hele overfladen af sukkerknalden er eksponeret for bierne og leder ikke varmen væk, som foderdejen gør. Man kan ikke lægge foderdej så den er tilgængelig på samme måde. Den vil flyde ned i bifamilien, det er fatalt.

@@Naturhonning 👍mange tak for svaret.

@@Naturhonning vil man egentlig ikke kunne indvintre bierne med en 20 kg "sukkerknald"?

Det tror jeg vil være en dårlig ide. Det de helst tager ned i efteråret er flydende foder. Jeg bruger sukker opløst i vand, halvt af hver. Sukkerknald er kun til at sikre at de få familier, der af en eller anden grund ikke har foder nok, kan komme igennem vinteren. Sukkerknalden tager de efterhånden som de har brug for energien, de lagrer det ikke, tror jeg. 😳

@@Naturhonning tak for svaret. bruger du eddikesyre i foderet? tænker jeg vil forsøge på en familie i år med sukkerknald lidt tidligt og se hvordan det skrider frem.

Hej Poul Tak for spørgsmålet, jeg ventede på det. ☺️ Jeg troede også, det var et problem indtil fornylig, det er det ikke. Det fortalte Danmarks fremmeste biforsker på sidste biavlskonference. Forklaringen er enkel nok: Sukker består af kulstof og vand. Bierne omsætter sukkeret for at få energi. Der kommer CO2 og vand ud af det. Vandet kan bierne anvende, når de vil opløse mere sukker. 🐝🐝 Det samme sker, når de spiser det foder, de selv har lagret.

Varroamiderne yngler inde i biernes yngelceller, der hvor bipuppen ligger. Det du har set er sandsynligvis omtale af den lille stadebille. Den har vi heldigvis endnu ikke i Danmark. Det nærmeste er en lille population i Syditalien. Den er heldigvis stadig meget lille, selvom de har været der i 6-8 år.

Ca 2 måneder efter første behandling. Men helst inden der er kommet ret meget yngel. Det vil sige i starten af februar.

@@Naturhonning mange tak. har lige behandlet selv. synes det har været bekymrende lunt i efterår og vinter. har du erfaring med de nye greenstics ?

Tja, lunt som i Holland, men de klarer jo fint at holde bier 😎 Og nej, greenstick har jeg ikke prøvet, det overlader jeg til dem som tør 😆

@@Naturhonning hej igen palle. hvor mange mider mener du berettiger en ekstra behandling med oxalsyre i februar? Oplever du problemer med familier der svækkes af to oxalsyrebehandlinger?

Falder der mere end 200 mider ned ved drypning i slutningen af november, så giver jeg en drypning igen ca 2 måneder efter. Og nej, jeg har ikke set svækkelse af bifamilierne. Varroa vil derimod svække dem, hvis man ikke gør noget. Og det vil ske lige frem til du igen kan gøre noget ved det.

Tak skal du ha', Abdul.😊 🐝🐝

Tak skal du have. Det er sådan en kommentar der kan få mig til at fortsætte.

Det mest effektive er at samle yngelrammer i kasser med en håndfuld bier på hver tavle. Vente 21 dage og så dryppe med oxalsyre. Derefter kan du anvende bierne som pakkebier. Et par kilo og en dronning, er nok til at lave en ny familie.

@@PalleFrejvald takker. Hvornår kan man senest gøre det, når de skal blive store nok til indvintring? Kan oxalsyre drypning ikke være problematisk om sommeren, når det er varmt? Og tak fordi du tager dig tid til at svare alt det foregående 👍🐝

Du må regne baglæns. Med to kilo bier kan du lave familierne sidst i juli. Total yngelfratagelse kan du lave fra nu af. Oxalsyre går fint på denne årstid, husk at tilpasse mængden til bierne. Giv om aftenen, når de fleste bier er hjemme.

@@Naturhonning 👍👍👍👍🐝

Med mindre du har adgang til lyngtræk, så har fjernelsen af al yngel ikke negativ indvirkning på udbyttet, tværtimod. Man kan gøre mange ting, du kan også bruge al den fjenede yngel til nye familier. Der skal blot følge lidt bier med. Men så forsvinder jo idéen i at være fri for kedelig kemi. For de bier fra den forseglede yngel har jo alle miderne. Prøv at se mere om det på varroa.dk

@@Naturhonning Tak for hurtigt svar. ja du har helt ret mht. varroa. hvornår fjerner du senest al forseglet yngel?

@@Naturhonning hvad behandler du aflæggerne med ifht varroa i efterår/vinter?

Indtil nu har jeg givet dem myresyre ved indvintring, fremover bliver det nok thymol. Dertil oxalsyre i slutningen af november. Falder lidt for mange mider ned, får de en tur mere i slutningen af januar.

@@Naturhonning alletiders. Jeg kører også med thymol. Har prøvet greensticks, men kender endnu ikke effekt.

Godt spørgsmål 😊 Det er fordi der ikke er brug for pollen før den nye dronning begynder at lægge æg. Det har de god tid til selv at samle.

Tusind tak.

Dronningen vil være samme alder som de andre, derfor har hun brug for samme antal bier og dermed yngeltavler.

@@Naturhonning 👍 mange tak.

Tak for kommentaren. At jeg valgte lige den celle skyldes mest,at den sad så den var nem at skære fri uden at ødelægge amdre dronningeceller. I øvrigt var den stor og flot. Jeg kunne ha' flyttet to, eller flere celler. Men det er min erfaring at det ikke giver bedre parringssikkerhed. Andre kan have anden erfaring. 😉

@@Naturhonning alletiders. Tak for svaret. Jeg er i gang med aflægger, ud fra di metode👍

Tak for de pæne ord. Der er mange måder at lave dronninger på. Vi har ikke lang tid til det på en dansk sommer. Jeg vil se, om jeg kan nå et par mere af de nemme inden sæsonen er ovre.