Відео

Hej Emil. Mht. om interessen for kirke og kristendom kan vækkes ved, at "Islam" trænger sig frem, så er det ganske givet en faktor. Men Folkekirken bliver ikke interessant i den situation; medmindre den tager kristendommen og forkyndelsen alvorlig. Som du også skriver: "fest og farver" er ikke nok til at give et meningsfuldt modsvar. Og i forholdet til Islam er også den anden side af mønten vigtig. Kristen mission. Hvis muslimer konverterer, bliver de "frie" (i Kristus.) Og bivirkningen (integration) er også væsentlig. Men den side af sagen har ikke rigtig "fænget" i Folkekirken. Godt, at Apostelkirken synes at tale til nogle af vore indvandrere. PS. Tak for henvisningen til Sørine G. Den omtalte video har jeg set før; men har nu genset den. Og ja, den er god at se for os alle.

Hej. Ja - og det er jeg også. Og det burde Søren Gade vel også være - når han har de meninger.

Hej. Ja - du har ret, det er en lapsus. Tak for korrektionen. Jeg retter det i beskrivelsen.

Hej Henrich. Ja, du og Allan var med på de allerførste elevhold. Tak for hilsen

Hej Lars - ja, fuldstændigt rigtigt. Et godt, klart slagord, som jeg skriver mig bag øret til senere brug. Mvhilsen og Godt Nytår.

Kære Man Hobby Channel. Undskyld at jeg først nu får svaret. Hvis du ser den her video, vil du se, at det NETOP "den automatiserede værdiskabelse", jeg vil beskatte gennem forbruget af resurser: ua-cam.com/video/3WY1q236kFs/v-deo.html Dine bemærkninger, f.eks. "oldtidsagtig" "dinosaurer" mv. kommenterer jeg ikke, da det er synspunkter - ikke argumenter. Med venlig hilsen Thorkil Sohn, Bildtsvej 26, 6950 Ringkøbing. PS. Jeg anfører altid navn og adresse - det fremmer en sober debat.

Hej Emil. Jeg ved det ikke. De har jo været ret stålsatte i deres modstand mod forslaget. Men de er jo også statstjenestemænd - så jeg ved ikke, om de tør lade være med at adlyde en ordre om at ændre i ritualbogen? Eller om de mener, at eksemplet fra den gamle salmebog giver dem en anledning? Og måske er de heller ikke enige? Men jeg håber, de vil beholde Store Bededag i ritualbogen som en dag, hvor der holdes gudstjeneste, selv om regeringen gør den til en arbejdsdag.

Kære Rolf Kristensen. Allerførst undskyld, at jeg først nu får svaret. Et axiom er en antagelse og dermed et synonym til en hypotese. Såvel hypotesen om multivers mv. som hypotesen om "en bevidsthed bag universet" står videnskabsfilosofisk på samme niveau. Nemlig som hypoteser om det, der ligger udenfor den videnskabelige erkendelse, som vi pt. har adgang til. Og de er derfor lige valide. Mht. thepotten, så anfører jeg netop det som et eksempel på noget, som "er helt ude i hampen", fordi det vedrører det erkendte univers, hvor vi står på ret solid videnskabelig grund. Og derfor med en til vished grænsende sandsynlighed kan afvise "thepotten". Mit ærinde er, at når mine "modstandere" putter hypoteser (herunder min hypotese) om det, som ligger udenfor vor erkendelse, i samme kategori som "thepotten" - så er det underlødigt. Bevisbyrden for, hvad der ligger før/udenfor det erkendte, kan slet ikke løftes af nogen. Det forbliver "hypoteser". Dine bemærkninger om "vrøvl" "ynk at høre på" mv. kommenterer jeg ikke, da de har mere karakter af synspunkter end af argumenter. Med venlig hilsen Thorkil Sohn, Bildtsvej 26, 6950 Ringkøbing. PS. Jeg anfører altid navn og adresse, jeg tror, det fremmer en sober debat.

Kære Jakob Buhl. Hvad Tholstruo har ment, ved jeg ikke. Retsforbundet har altid gået ind for en flydende valutakurs. Det er ud fra synspunktet om, at frihandel er fremmende for jordens samlede velstand. Og en fast kurs overfor en bestemt anden valuta er et brud på frihandelsprincippet, da den enten favoriserer eller disfavoriserer handel med andre lande. En fri, flydende og markedsbestemt valutakurs tilpasser/tilnærmer den til et gennemsnit af vor handel med andre lande og er dermed den mest fair måde at handle med andre på. Og den mest fair måde overfor vor egen befolkning, da vi hverken fordyrer eller billiggør varer fra andre lander. Men naturligvis er det noget, vi selv skal bestemme. Og så kan man jo mene, at en fastkurspolitik er den rigtige - ligesom man kan gå ind for toldbeskyttelse og andre handelshindringer. PS. Jeg mener nu ikke, Folkebevægelsen har nogen mening om netop den her sag? Selv om den på en række andre punkter har meninger, som unægtelig bryder med "tværpolitiskheden" . Med venlig hilsen Thorkil Sohn.

@@thorkilsohn7247 Kære Thorkild. Det var en diskussion med en finsk kollega der fik mig til at revurdere mit standpunkt (eller måske snarere: komme i tvivl). Han fremhævede, at f..eks. nyetablerede børnefamilier med boliglån kunne få det sværere, og jeg tilføjede i diskussionen at det også kunne genere dem der delvist er nødt til at leve af opsparing pga. svingende og usikker indkomst. Venlig hilsen Jakob Buhl (medlem af Rfb. og DRU i 1980erne og lidt af 1990erne).

@@jakobbuhl Kære Jakob. Hvis du har været medlem af Retsforbundet, vil du så måske skrives på vores liste over modtagere af publikationer? Vi er nemlig i gang med et (sidste?) forsøg på revitalisering. Se evt. vort seneste nyhedsbrev på dette link: www.dropbox.com/s/an6oplgs7g8xb0x/Retsforbundets%20brev%20dec.%2022%28I%29.docx?dl=0 hvor der også er info om tilmelding til nyhedsbreve, nemlig mail retsforbundet@mail.dk PS. Ingen pres, det er helt op til enhver selv. Mvhilsen Thorkil Sohn, sekretæt Retsforbundet.

Hej Luise. Prøv at gå ind på Facebook og søg min profil - der er videoen også. Og der er indlægget også som tekst. Mvh. Thorkil.

Jeg er helt enig. Den bedste løsning er faktisk et bedre valgsystem. Der er flere måder; og jeg har også et par bud. Men det kan jeg ikke komme ind på her. Måske i et senere indlæg.

Ja, men det er jo sådan set også det Thorkil Sohn siger. Man kører videre som et slags oplysningsforbund, ikke som et parti. Man er parat til at samarbejde med andre partier. Man er parat til at acceptere medlemmer af andre partier som medlemmer. Så det du efterlyser er faktisk muligt.

Hej Jens Børsting. Jeg gik nu ikke på HF med Harald Børsting - jeg mener, han gik sammen med min lillebror Gunner. Men jeg kom til at kende ham mere i Århus i begyndelsen af 70erne. Da boede han netop sammen med min lillebror og nogle andre på Lenesvej i Brabrand og jeg boede - også med nogle andre - tæt ved. Så vi så en del til hinanden. Bl.a. mener jeg, at Harald på et tidspunkt deltog i en forretning, vi havde lavet og som tilbød hjælp med udfyldelse af selvangivelser. Det var en stor succes. Vi fik så mange opringninger, at vi trak telefonstikket ud, når vi havde kunder nok til de næste par dage. Og så satte vi den bare til igen, når vi ville have flere. Med venlig hilsen Thorkil Sohn.

Okay det vidste jeg ikke! Sjov historie 😂

Kære R. Andersen. Tak fro dit svar, Hvis en landmand kun kan tjene 2-4000 pr. ha før skat, så bliver grundskylden lav. Fuld grundskyld er betaling for den fordel, der er ved at eje et stykke jord. Den forpagtningsafgift, som markedet fastsætter, er et nøje udtryk herfor. Alle landmand betaler vi virkeligheden grundskyld ALLEREDE nu - enten i form af FORPAGTNINGSAFGIFT (hvis de lejer jorden) eller i form af KØBESUM til den forrige ejer (den kapitaliserede forpagtningsafgift, der ofte via lån deles ud over mange år), Grundskyld er nemlig en økonomisk naturlov - det er markedsloven, der fastsætter prisen for den fordel, der er ved at måtte bruge jorden. Retsforbundet foreslår blot, at den skal sendes til staten i stedet for til en privat, da jorden og dens værdi er samfunds- og naturskabt. PS. Landmanden og alle andre får en "bigevinst", hvis grundskyld indføres. Staten får dermed en indtægtskilde, som skal bruges til at nedsætte de uretfærdige skatter og afgifter på nyttigt arbejde. Som systemet er nu, straffer staten den "forbryder", der kan "få to strå til at gro, hvor der før kun groede et." Og belønner den grundejer, hvis jordværdi stiger; mens han sover. Der er enorme ufortjente og u-beskattede friværdigevinster, i Kbh. pt. ofte på 3.-400.000 kr.pr. år på en villa eller en lejlighed. Hvis der ydes hektarstøtte, påvirker det prisen og også grundskylden, som stiger med præcis det beløb, der fra himlen daler ned som hektarstøtte til ejeren. Når en hektar koster 150.000 kr. er det bl.a. pga. kapitalisering af hektarstøtte mv. Tilskud er nemlig kun til gavn for "første generation" - da er det en gave fra Himlen. nye ejere "køber" tilskuddet og er så stillet, som om det ikke fandtes. Men kan heller ikke undvære det, for uden støtte har de givet alt for meget for jorden. Hvis man indfører grundskyld, er den variabel (konjunkturbestemt) og hvis støtten falder væk, falder grundskylden tilsvarende. Med venlig hilsen Thorkil Sohn

@@thorkilsohn7247 tak for svar :) jeg kan godt se pointen, men hvad med incitamenterne?. jeg kan godt lade vær med at gøde jorden i et par år og udpine den og derved tjene 8000 om året, mens det står på, men bagefter vil jorden kun kunne levere 2000 indtil at der er en der vil investere i at genopbygge den reserve som jeg har udtømt, der er f.eks landmænd der ikke sælger halm for at inkorperere den i jorden, føde microbiologi mm, det gør man ikke på jord man forpagter, da det er en langsigtet gevinst. i min optik er det største problem at mennesket ikke duer uden incitamenter for egoet, (som vi er flest) der er self undtagelser, et eksempel som mads holger hev frem for nogle år siden, var " i moskva C besøgte han en rig familie, men opgangen lignede lort, der var intet lys og elevatoren var i stykker, lejligheder i opgangen var i palæ klassen. forskel stat vs privat ejet :) opgangen ejede alle og derfor ingen :) Jeg gør utroligt meget for at sikre at min gård er sund, om 5-10-30 år :) hvis jeg bare lejede, hvorfor så ikke bare skifte jord hvergang man har udtømt ressourcerne :( jeg tror desværre at det vil være resultatet, vi har set det før :(

Hej R. Andersen. Du har helt ret - uden incitamenter går det ikke. Men netop den omlægning, som georgismen foreslår, ØGER incitamentet på den allerbedste måde. Vi ønsker skatter og afgifter på arbejde og erhvervsvirksomhed nedsat (helst helt væk), da de netop straffer virkelyst og nyttigt arbejde. Hvad skal staten så ”leve” af? Brugerbetaling for de naturskabte og samfundsskabte jordværdier (og andre lignende værdier som f.eks. fiskekvoter, råstoffer i jorden, radiofrekvenser osv.) som ikke skyldes nogen enkeltpersons indsats. Bliver man så som landmand ”forpagter” og dermed mere ligeglad? Nej, ikke mere end man føler sig som ”forpagter” med den nuværende halvårlige betaling af grundskyld eller termin. Man har stadigvæk den FULDE brugsret og bestemmer selv, hvem man sælger til. Grundskylden er KUN afhængig af jordens bonitet og er en fast ydelse, der for landbrugsjord vil svare omtrent til den gængse lejepris. Udbyttet afhænger derfor kun af dygtighed og indsats. Udpiner du jorden, rammer det kun dig selv. Den gødningstilstand, som din jord har, når du sælger, de drænrør, du selv har lagt i, de læbælter, du har plantet osv. ændrer ikke grundskylden. Det er arbejdsskabte værdier og de kan ”gøres i penge”, når du sælger. Det samme gælder en villaejer, en fabriksejer og alle andre. Det er kun GRUNDEN (beliggenheden), der skal ”lejes” af fællesskabet. Lader du huset forfalde eller sætter det smukt i stand, så påvirker det prisen. Det er altså kun selve jorden i sig selv - som pga. grundskyld - kommer ned i en værdi i nærheden af ”nul”. Den nye ejer skal "kun" overtage den årlige grundskyldsforpligtelse. PS. Der er overgangsproblemer, for alle har jo betalt for jorden. Så skal den gøres ”fri”, er det ikke så ligetil. Man stod overfor lignende problemer, da slaverne i USA skulle frigives. Hvad men en fattig enke, der ikke ejede andet end to slaver? Eller en plantageejer, der lige havde købt 100 slaver. Med venlig hilsen Thorkil Sohn, thorkil.sohn@mail.dk

Okay, det lyder spændende, kunne godt tænke mig at se et forsøg implementeret, I en kommune, evt med ekspropriation, til gælds niveau, og hvis det ikke flyver så tilbageføre det efter et par år?

@@randersen2171 Kære R. Andersen. Ja, det kunne da være fint. Men det lader sig jo ikke gøre uden at Folketinget vedtager en lov - og det ligger udenfor mine og Retsforbundets muligheder. Og et sådant forsøg kræver også, at det, som man opkræver i grundskyld, bruges til at nedsætte skatter og afgifter på løn og produktion. Hvis ikke - er det direkte skadeligt at opkræve grundskyld, så bliver det bare en "skat" mere og ikke en omlægning af det offentliges indtægter i retfærdig retning: Væk fra at straffe nyttigt arbejde og over til at inddrage ufortjent, arbejdsfri indkomst. PS. For øvrigt er staten New Hampshire i USA et slags eksempel på et sådant eksperiment, der har kørt siden 1902. De har grundskyld og ingen indkomstskat og det kører særdeles fint - selv om der nogle alvorlige mangler i deres system.

Kære Palle Eghort. Tak for din kommentar. Jeg tror, du har ret - desværre. Jeg har for god ordens skyld sendt en kopi af videoen til Bertel Haarder (han skal da have lejlighed til at kommentere) men fik kun et kortfattet svar: "Jeg ser ingen forhindring for nordisk samarbejde i det forhold, at Norge, Island, Grønland og Færøerne ikke er EU-medlemmer. Det tænker vi slet ikke på til daglig" og "Det (mit Thorkil Sohns synspunkt, min kommentar) er jo ren Brexit! Det skal vi ikke spilde tid på, efter min mening. Bertel"

Tak for din kommentar og dine gode ønsker.