Відео

❤tak :)

Tak og så herfra - jeg øver til den til Høstgudstjeneste hvor jeg synger for Harte Kirke i morgen :)

❤Tusind tak for den smukke sang 😊

Ja gerne… på hvilken melodi - den har en del valgmuligheder 😉

Kan du lave en med salme 300?

❤❤❤

Det er virkelig en dejlig sang, tak for den.

Med store undrende øjne går jeg

Tusind tak!

1st

Det var lige hvad jeg skulle bruge til i morgen, søndag🥰 jeg nyder denne kanal i stor stil - godt arbejde😊

TAK JESUS FOR BESKYTTELSE AMEN

Mange Tak 😇🙏

Tak for det. :)

Mange tak!

Meget smukt❤🙏

Så godt 🎉🎉🎉🎉

Kan du prøve med din vej gå dig i møde

Kender jeg alverdens hem’ligheder Ser mer’ end øjet ser Så er jeg stadig Ingen Hvis ikke du er her Kan intet eksister’ og gro Ejer jeg alverdens diamanter Men har jeg ikke dig Så gavner det mig intet At vide jeg er mig I tomhed er der ikke ro Størst af alt er kærlighed Den tåler alt og varer ved Og døden selv må leve med At størst af alt er kærlighed Du vækker mine sanser, lyser op I alle mine dag’ Og tænder ord der brænder De ord jeg har tilbag’ Som evigt og uendelig Størst af alt er kærlighed Den tåler alt og varer ved Og døden selv må leve med At størst af alt er kærlighed Døden selv er ubetydelig Og har slet ingen magt For det er bare livet Der stille skifter dragt Det’ bare en forvandling Størst af alt er kærlighed Den tåler alt og varer ved Og døden selv må leve med At størst af alt er kærlighed Tekst og musik af Anne Linnet fra bibelselskabet.dk

I blev skabt som mand og kvinde af den samme skaberhånd, I fik sang og sol i sinde, optændt af den samme ånd, ja-tak har I begge sagt til den gave, Gud har rakt. Hver sin krop og hver sin gåde, I fik også hver sit sind. Denne forskel er en nåde li'som regn og sol og vind, intet svælg er Gud for bredt, han kan gøre to til ét. Egen byrde skal I bære, så den anden slipper fri, men er byrderne for svære, skal I stå hinanden bi, den, som intet bærer på, visner som det golde strå. I sit billed han os skabte, han kom selv i kød og blod, han, som tar imod fortabte, han gør al vor uret god, han, som ingen støder bort, lægge selv sit sind i vort. Du, som troner i det høje, kom med kærlighed og tro, ene du kan sammen føje, helt forene disse to, to, der vandrer hver for sig, Herre, led dem samme vej! Derfor pris ham, mand og kvinde, underet med jer er sket, kærlighed kan sammen binde, så I blir fuldkommen ét, kærlighed gør intet halvt, håber og udholder alt. Johannes Johansen 1977 og 2001. Fra dendanskesalmebogonline.dk

Jeg ved en blomst så favr og fin, dens duft gør hjerter glade, dens saft er som den klare vin, så liflig fin som rosens er dens blade. Den favre blomst er kærlighed, et kunstværk af Guds finger, den vokser op, før støv det ved, i lønlighed, til dejlig den udspringer. Den vokser vildt dog kun på jord, undtagen i Guds Eden, kun dér, ved livets flod, den gror og står i flor med duft for evigheden. Ved brudeblus i Jesu navn dog gode råd vi finde, thi Paradis er i hans favn: sin fødestavn skal blomsten atter vinde. Velsignelsen af Jesu mund, hvor kærlighed er inde, omplanter i en salig stund på hellig grund den blomst hos mand og kvinde. De to da vorder ét på ny ved kærligheds vidunder, som kun forklares over sky, hvor lysets by på kærlighed sig grunder. N.F.S. Grundtvig, 1843 Melodi: A.P. Berggreen, Christian Barnekow

Hvad er det, du min kære, som gør, at vi tør tro, skønt tiderne er svære for troskab mellem to, at vi vil holde sammen og holde liv i flammen, til døden skiller os ! Det er at du vil bære mig, sådan som jeg er. Det er, at jeg vil ære dig, sådan som du er. Det er, at vores kroppe om nede eller oppe er med i lysets dans. Det er, at efter sommer, når dagene blir grå, når storm og kulde kommer og kys og knus blir få, når en af os må sukke: Dig kan man, grimme, smukke, kun elske med Guds hjælp! At vi da søger sammen til kærlighedens Gud og henter ild ved flammen, som aldrig kan gå ud. For sandere end drilske er ordene, at elske kan ingen uden Gud. Så ber vi dig, du milde, som byder kulden trods, du kærlighedens kilde, som gir dig selv til os, at du os vil velsigne, så vi dig lidt kan ligne og elske, som du gør. Til det at leve sammen på jorden er forbi, til sorgen synger amen på glædens melodi. Til alle vores kroppe om nede eller oppe er med i lysets dans. Hans Anker Jørgensen, 1999 Melodi: Evert Taube, Hans Holm Fra salmeanker.dk

Very nice!

Very good!

Hei. Kan dere spille inn å legge ut "Hvor tamariskelundens dype, dunkle skygger"?