Istedløven blev skabt af H.W. Bissen (1798-1868) på baggrund af Treårskrigen 1848-1851 (1. Slesvigske Krig) og til minde om Slaget på Isted Hede i 1850. Slaget ved Isted den 25. juli 1850 var krigens største og blodigste slag med 6.400 døde og sårede. Sejren blev dansk, og slaget et vendepunkt i krigen, som slutteligt resulterede i, at Danmark overtog kontrollen med Slesvig til Ejderen. Flensborg Kirkegård blev gravsted for mange af de faldne og dermed et vigtigt mindested for den tragiske borgerkrig.
Den 25. juli 1862, på 12-årsdagen for Slaget ved Isted, blev Istedløven sat op på Flensborg Kirkegård til minde om slaget og de faldne. Istedløven og dens placering blev dog anset som en provokation i tysksindede kredse og skabte markant splittelse.
I denne film fortæller Jens Wendel-Hansen om, hvordan Istedløven med tiden blev det mest omdiskuterede, polemiserede og 'berejste' mindesmærke i Danmarks historie. Filmen er udarbejdet i forbindelse med forskningsprojektet I nederlagets skygge: 1864 i dansk selvforståelse og historiebrug finansieret af Carlsbergfondet (2018-2023).
Filmen er produceret af Aarhus Universitets hjemmeside danmarkshistorien.dk. Materialet på danmarkshistorien.dk er frit tilgængeligt for alle (til ikke-kommercielt brug).